En tradition på to hjul siden 1965

Læderjakkerne

København og Frederiksberg fik i 1950'erne et nyt ungdomsmiljø. En flok unge samledes på kaffebaren Slap A i Danmarksgade på Frederiksberg, og i folkemunde blev de kaldt læderjakkerne. Det, der holdt dem sammen, var knallerter og rock'n'roll. Filmen "Rock Around the Clock" fik dansk biografpremiere i 1957 og satte lyd på miljøet.

Omgivelserne var ikke begejstrede. I en Gallup-måling fra november 1957 svarede 28 procent af danskerne, at ballade fra læderjakkerne burde mødes med fysisk afstraffelse. I løbet af 1960'erne blev knallerterne skiftet ud med motorcykler, og flokken fra Danmarksgade var blevet et fast miljø med egne ture.

Den første tur

Manden, der samlede flokken, hed Bjørn Andersen. Han blev født i 1941, voksede op hos sin mor sammen med lillebroren Palle, der senere blev kendt som musikeren Lille Palle, og blev smidt ud af skolen som 14-årig. Som 16-årig kom han i slagterlære, og øgenavnet blev Slagtersvend. I dag omtales han som Danmarks første rocker.

I 1965 mødtes han med gruppen på et værtshus på Nørrebrogade, inden de sammen kørte mod Bakkens åbningsdag. Værtshuset er væk, men adressen sidder fast. Optoget stiller stadig op på Nørrebrogade. Der var ingen arrangør og ingen tilmelding, kun en aftale om at køre sammen. Sjællandske Nyheder beskriver starten sådan:

"Det første motorcykeloptog til Bakken blev kørt i 1965, da lederen af motorcykelgruppen 'De vilde Engle' Bjørn Andersen samlede sin gruppe og kørte afsted til Bakken. Siden er optoget blevet udvidet, så alle motorcyklister kan deltage." — Sjællandske Nyheder

Navnet kommer udefra

Ifølge B.T. var det en journalist, der begyndte at kalde gruppen De Vilde Engle efter den amerikanske film "The Wild Angels". Det skete i 1967, to år efter den første tur. Navnet kom udefra, men det satte sig. Bjørn Andersen så filmen samme år, selvom den danske filmcensur havde forbudt den, og han sagde senere i bogen "Action, mand!" fra 1976, at den gav gruppen en hårdere drejning i retning af de amerikanske Hells Angels.

De kilder, der i dag skriver De Vilde Engle om 1965, bruger altså et navn, gruppen endnu ikke havde, da den første tur blev kørt.

Saga-biografen

I maj 1969 stødte De Vilde Engle sammen med Vietnam-demonstranter ved premieren på krigsfilmen "De grønne djævle" i Saga-biografen i København. Urolighederne stod på i flere dage og gjorde gruppen landskendt.

Sammenstødene skar et kulturelt skel op i befolkningen. Nogle så ballademagere. Andre så noget, de ville være en del af, og opmærksomheden gav gruppen tilhængere. Turen til Bakken var gruppens mest synlige tradition, så flere kørte med.

Gruppen opløses

B.T. skriver, at De Vilde Engle langsomt gik i opløsning fra midten af 1970'erne, i takt med at medlemmerne stiftede familie. Da tv-manden Poul Martinsen i 1980 vendte tilbage for at lave en ny dokumentar om dem, var de blevet borgerlige.

Cirka ti år efter den første udgave mistede turen til Bakken altså sin ejer. Den blev kørt videre alligevel, af helt almindelige motorcyklister, der havde taget traditionen til sig. Datoen og mødestedet var offentlige, og alt, hvad man skulle bruge for at deltage, var en motorcykel.

Rockerkrigen eskalerer, men arrangementet kører uden om konflikten

Store Nordiske Rockerkrig kostede 11 mennesker livet fra 1996 til 1997, og ordet rocker kom til at betyde noget helt andet end i 1965. Turen til Bakken var på det tidspunkt for længst ude af det miljø. Den blev båret af familier, klubber og enkeltkørere uden tilknytning til nogen gruppe, og derfor kunne den køre fredeligt videre gennem hele konflikten. Optoget blev ikke en del af opgøret.

Traditionen, der var startet af en gruppe med rockernavn, viste sig at være det modsatte: et neutralt arrangement, hvor alle kunne køre med uanset rygmærke.

Selv i snevejr kan det ikke stoppes

Efter dages snestorm mødte 71 motorcykler op til åbningen i marts 2013. Det er det laveste tal, der er registreret i nyere tid. De 71 kørte ruten som alle andre år, med opmarch på Nørrebrogade og politieskorte hele vejen til Klampenborg. Traditionen kræver ingen minimumsdeltagelse. Den kræver kun, at nogen møder op, og det har nogen gjort hvert år siden 1965, bortset fra aflysningen under forsamlingsforbuddet i 2020.

Fire generationer

Tre år senere kørte over 8.000 motorcykler samme rute. Din Avis talte det år med Peter Hansen, der havde kørt optoget i ti år sammen med sin far. Faren havde tidligere kørt det med sin egen far, og det år tog Peter Hansen sin ti-årige søn med. Fire generationer på samme strækning.

Turen var gået i arv, og grundlaget voksede samtidig. Nye motorcyklister, gammel tradition: Antallet af indregistrerede motorcykler i Danmark steg fra 151.000 i 2014 til 166.000 i 2021.